Vi får mange flere miljømærker i fremtiden

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Vi får mange flere miljømærker i fremtiden

Hvor mange miljømærker har et menneske, en familie og et samfund brug for? Og hvad med sundhedsmærkerne, økologimærkerne og de sociale mærker? Har vi ikke allerede nået grænsen for antallet af meningsfulde mærkeordninger?

Det er en mærkejungle derude, kan man ikke sjældent høre også begavede og velorienterede mennesker udbryde. Underforstået at der burde ryddes op. Af en ikke nærmere specificeret instans. Der findes endda dem, som argumenterer for, at der kun er brug for et enkelt mærke til det hele, en slags supermærke. Andre siger to, tre eller ca. en håndfuld mærker, når de tænker lidt efter og husker på, at de selv bruger det røde Ø-mærke, når de køber havregryn, den grønne svane når de køber tandpasta og fairtrade-mærket, når der kommer kaffe og chokolade i indkøbskurven. Men så har jeg, min familie og verden heller ikke brug for flere mærker. Man fornemmer ofte, at der ligger et basta parat på tungen, hvis samtalepartneren skulle formaste sig til en indvending.

Dog må man formode, at denne oprydning i ’mærkejunglen’ ikke skal foregå efter samme mønster som i den rigtige jungle, for den ønsker vi ikke fældet og forvandlet til gold monokultur, med én eneste superstærk træsort i stedet for de mange smukke arter, der trives i den mangfoldige skov og fungerer som verdens lunger og forudsætningen for planetens eksistens. Alligevel har den brutale fremgangsmåde, som vi alle er indædte modstandere af, bemægtiget sig vores omverdensforståelse og sat sig i vores symbolsprog. Vi hylder derfor ikke mangfoldigheden af væsentlige mærkeordninger, der skaber større bevidsthed og baner vejen for et bedre liv. Næ, vi taler bare om at rydde ud, ensrette og skabe det simple overblik for det dovne øje og den ureflekterede krybdyrhjerne.

Der synes at være en lidt for udbredt enighed om, at vi som moderne mennesker da har alt for travlt til at sætte os ind ti håndfulde seriøse mærker, hvilket er ca. det antal, der findes på det danske marked i øjeblikket. Vi kan derfor finde på at sige og synes, at vi ønsker os et kvikfix i form at et one fits all mærke. Uden tanke på hvilken monsterorganisation der ville skulle til for at definere alle væsentlige issues inden for sundhed, sociale forhold, økonomi og miljø. Nationalt, regionalt og globalt. Vil vi virkelig fostre sådan en organisation? Nej vel.

Udover at den lidt infantile drøm om et supermærke ikke er ønskelig i en markedsdrevet økonomi, så er den heller ikke særlig realistisk. Det er til gengæld mærkeordninger på veldefinerede områder, temaer kan vi kalde det, som er defineret af de relevante og vidende interessenter inden for de specificerede områder. Transparente i deres struktur og arbejdsmåde, med fokus på relevante kriterier og uafhængige i forhold til kommercielle interesser. Det skaber troværdighed og giver en mærkeordning mulighed for at opnå en høj markedsværdi for både virksomhederne og deres kunder, uanset om mærkeordningen er målrettet forbrugermarkedet, offentligt indkøb eller virksomhedsmarkedet.
Så ja, der kommer mange flere miljømærker i fremtiden. Heldigvis. Der kommer mange flere sundhedsmærker. Og sociale og økonomiske mærker. Siden 2000 er der kommet 22 nye mærker i Danmark til at hjælpe den bæredygtige omstilling på vej. Der er ingen grund til at tro, at der ikke vil komme lige så mange frem mod 2030. Brugt rigtigt vil mærkerne bygge bro mellem bæredygtige virksomheder og engagerede forbrugere.

Husk, at mærkerne ligger foran lovgivningen med potentialet til at vejlede lovgiverne i, hvor de skal sætte ind på at efterregulere. De seriøse mærker er det mest effektive værktøj til at skabe grøn omstilling og samfundsforbedringer, skridt for skridt, tema for tema. Derfor skal der her fra lyde en opfordring til at bruge de uafhængige, tredjepartsorienterede mærker strategisk, og at udvikle flere, hvor der mangler.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.